Program til det 4. år ved kunstterapeutuddannelsen
Dette årskursus henvender sig til kunstterapeuter som har taget den 3-årige kunstterapeutuddannelse og som kunne tænke sig et 4. års overbygning. Det henvender sig også til andre psykoterapeuter, som gerne vil supplere deres uddannelse med en fordybelse i at bruge kreative metoder i terapeutiske processer.
På alle moduler vil der indgå terapi træning med henblik på at integrere teori, metode, klientgruppe og kontaktfelt, med terapeutens egen centrering og personlige udvikling, som vist på nedenstående figur.
Datoer i 2025
Kursus 1. d. 26. – 30. marts
Kursus 2. d. 11. – 15. juni
Kursus 3. d. 27. – 31. august
Kursus 4. d. 26. – 30. november
Deltagernes egne kreative udtryk vil danne rammen for disse træningsprocesser.
Efter hvert kursus skal der afleveres en rapport på 6-8 sider undtagen efter det sidste kursus. Der vil være en individuel samtale om rapporten under det efterfølgende kursus. Formålet med rapportskrivning er at reflektere over kursus samt at træne evnen til at formidle kunstterapeutiske processer.
For dem som ønsker at skrive speciale i forbindelse med den 3-årige uddannelse, kan rapporter afløses af specialeskrivning med supplerende vejledning.
Kursus 1
Tema: 7-symbol metoden, overbygning. Billedanalyse i kunstterapi
Underviser: Lau Laursen (eftermiddage) og Vibeke Skov (formiddage)
Hvordan kan 7-symbol metoden bruges til visitation af klienter og af egen proces.
Træning i at ‘læse’ symbol tegninger, samt billedterapeutiske processer med fokus på forskellige analytiske metoder.
Kursus 2
Tema: Overføring og modoverførings problematikker i terapi
Undervisere: Inge N. Pedersen (de første 3 dage) og Vibeke Skov (de sidste 2 dage)
Vi vil arbejde med:
- Forskellige former for overføring og modoverføring
- Den indre familie i terapeuten
- Betydningen af terapeutens kontakt med egen sårbarhed
- Oplevelser af modoverføringer igennem musikterapi og billedterapi
- Brugen af modoverføringer i terapi
Kursus 3
Tema: Terapi træning 2
Underviser: Alex Nielsen
Kurset er en fortsættelse af det første modul og uddyber betydningen af terapeutens forhold mellem ‘væren og gøren’ i terapeutiske processer
Kursus 4
Tema: Terapitræning
Underviser: Lau Laursen og Vibeke Skov
Lau vil på den første dag følge op på 7-symbolsmetoden som en afslutning på det personlige udviklingsforløb gennem året.
Resten af kurset vil indeholde træning af terapeutiske færdigheder, med særligt fokus på udviklingen af empatievnens tre fokusaspekter: det personlige og kontakten med det indre barn, det sociale og kontakten med det nære fællesskab samt det kollektive og kontakten med helheden. Hvordan kan vi bevare kontakten med alle aspekter i en terapeutisk praksis.
Rytme under kurserne
9.30 – 11.00: Trommespil, meditation og drømmearbejde
11.00 – 13.00: Workshop
13.00 – 15.00: Frokost
15.00 – 18.00: Workshop
Den første dag starter vi kl. 10.00
Den sidste dag slutter vi kl. 14.00
Pris
Alle 4 moduler koster 22.000,- kroner. Prisen inkluderer materialer, kaffe/te, kager og frugt.
Der betales et depositum på 3.000,-kr d. 1. december.
De resterende 19.000,-kr kan betales som en årsrate pr. 1. februar 2024, eller som 10 månedsrater på 1.900,-kr med start d. 1. februar.
Der er et opsigelsesgebyr på 3000,-kr
Forplejning
Deltagerne holder sig selv med kost og kan bruge køkken på stedet.
Overnatning
Der er 5 sengepladser på instituttet og ellers henvises til overnatning i området (se henvisninger på hjemmesiden).