Instituttets historie

Institut for kunstterapi blev grundlagt i 1987 af Vibeke Skov, Aut. Cand. Psyk., Ph.d.

Instituttet startede på Anderupgård i Christiansfeld i 1987 og flyttede i 1991 til Ulriksholm Slot ved Kerteminde, hvor vi var i næsten 10 år.

Da Vibeke i 2001 købte Søhuset af Engelsholm højskole til privat bolig og værksted, flyttede instituttet til højskolens lokaler et par år. Grundet manglende plads blev kurserne senere afholdt i Brejning, hvor nogle af de gamle bygninger var blevet ombygget til kursusaktiviteter.

Instituttet måtte dog flytte igen. Denne gang til Gadbjerg i et nedlagt plejehjem, hvor der blev bygget en pyramidesal med plads til større grupper. Instituttet var i Gadbjerg i næsten 15 år og flyttede endelig ’hjem’ til Søhuset i 2020, hvor alle kurser nu afholdes.

Mere end 1000 mennesker har gennemført den kunstterapeutiske uddannelse ved Institut for kunstterapi i Danmark og Norge. Uddannelsen er evalueret i forhold til krav, der blev sat af socialministeriet til psykoterapeutiske uddannelser og godkendt to gange af evalueringsinstituttet. Instituttet har været medlem af psykoterapeutforeningen i en årrække og meldte sig ud i 2014, grundet et behov for større selvstændighed.

Instituttets værdigrundlag udspringer fra Vibekes undervisning hos Jes Bertelsen og Bob Moore i årene efter 1978, og det psykologiske grundlag hviler på den Jungianske dybdepsykologi.

En anden inspiration stammer fra Arthur Robbins, som var en af de første kunstterapeuter fra USA og som grundlagde Pratt instituttet i New York. Han underviste hver sommer på instituttet igennem mere end 20 år og bidrog til en international forståelse for kunstterapiens historie og muligheder. Også Trevor Jeavons fra UK har været en vigtig inspiration for udviklingen af kunstterapien i DK, sammen med de mange andre undervisere ved instituttet igennem årene.

Helt fra begyndelsen var det vigtigt at supplere billedterapien med andre medier som psykodrama, musikterapi, danseterapi og kropsterapi, og derfor blev betegnelsen ’billedterapi’, som dengang i 80-erne blev brugt i Danmark, for snæver i forhold til brugen af kreative udtryk og begrebet ’kunstterapi’ blev derfor mere betegnende for uddannelsens indhold og brug af forskellige medier.
Det visuelle udtryk er dog en integreret del af alle de andre medier, som studerende bliver præsenteret for og anses for at være det primære.

Arbejdet med det ubevidste spiller en helt afgørende rolle på alle instituttets kurser og fokus ligger på at aktivere det ubevidste igennem kreative processer samt på den efterfølgende brug af de kreative udtryk.

Vibekes forskning påviser brugen af kunstterapi som en forebyggende metode i forbindelse med depressive tilstande og betegnelsen ’integrativ kunstterapi’ udviklede sig som en følge af denne analyse af syv deltageres billeder, drømme og terapeutiske samtaler. Den integrative model er præsenteret i bogen ’Integrative Art Therapy and Depression’, af Vibeke Skov, og udkom fra Jessica Kingsly forlaget i UK i 2015.

I dag hviler kunstterapeutuddannelsen på den integrative model. Det betyder at de kunstterapeutiske processer er belyst igennem de fire livsområder – domæner – som alle mennesker er i berøring med igennem et liv. Det er det biologiske, psykologiske, sociale og spirituelle aspekt ved tilværelsen, lidt svarende til barnets udviklingsproces over tid. Tanken er, at kunstterapiens metoder kan tilrettelægges alt efter hvilket domæne der fylder mest i klientens liv og dermed få en mere præcis virkning i forhold til livskvalitet.

Der skelnes mellem terapeutiske processer, og det som Jung betegner som individuationsprocesser. På uddannelsen veksles der mellem disse to tilgange til det ubevidste, hvor de terapeutiske processer er forbundet med en heling af jegets tidlige udvikling og eksistentielle situation, mens individuationsprocessen har fokus på en opdagelse og realisering af de bagvedliggende potentialer. Udviklingen slutter dermed ikke altid med en terapeutisk healing, men kan fortsætte ind i en mere selvstændig og spirituel proces.